Ny kunderådgiver: ”For mig er en god relation en tryg og tillidsfuld relation”
Sarah Mia Ritter Jørgensen er ny kunderådgiver i Andelskassen i Lyngby. Hun arbejder hver dag med fokus på at skabe og fastholde de gode relationer med sine kunder – og så er det vigtigt for hende, at kunderne forstår de økonomiske valg, de træffer.

Med 15 års erfaring fra branchen ved 35-årige Sarah, hvad hun taler om. Hun kommer senest fra en stilling i Pensam Bank, hvor hun var ansvarlig for bolig- og realkreditområdet. Tidligere har hun arbejdet en årrække i Amagerbanken og fulgte med over i Bank Nordik, da de fusionerede. Her sad hun primært i afdelingerne på Østerbro og Frederiksberg, hvor hun blandt andet var investeringsansvarlig. Hun har derfor en bred viden og solid erfaring inden for finansiel rådgivning, og så lægger hun vægt på, at kunderne forstår de økonomiske valg, de træffer.
”Jeg gør altid meget ud af at rådgive kunderne om de forskellige muligheder, de har. Det er vigtigt for mig, at kunderne forstår processen i for eksempel et boligkøb. Det er jo deres penge og deres fremtid, vi lægger planer for, så de skal have en føling med, hvad der kommer til at ske og kunne træffe beslutninger med vished og ro i maven.”
Ikke blot et nummer i rækken
Som kunde hos Sarah føler man sig ikke som et nummer i rækken. Hun gør en stor indsats for at udbygge sine gode relationer med både kunder og samarbejdspartnere. For gennem en god relation opstår gensidig tryghed og tillid, og det gavner alle.
”Jeg kan godt lide at rådgive mine kunder om deres daglige økonomi. Og ved at opbygge gode relationer med mine kunder får vi et bedre samarbejde. Gennem en åben, ærlig og lyttende dialog finder vi gode løsninger, hvor vi sammen lægger en plan for, hvordan den enkelte kunde skal lykkes med at realisere sine drømme,” siger Sarah.
Og de gode relationer er netop en af grundene til Sarahs skifte til Andelskassen. I Andelskassen arbejder man hver dag ud fra en overbevisning om, at alle har brug for gode relationer. En værdi, der tiltaler Sarah.
”Det tiltaler mig, at Andelskassen arbejder ud fra en relations-tankegang. Jeg kender i forvejen mange af mine nye kolleger i Andelskassen i Lyngby og på Frederikskaj, så jeg føler mig allerede som en del af holdet. Når man har det godt på arbejdspladsen, så smitter det også af i relationen til kunderne,” siger Sarah.
Sarah bor i Egebjerg ved Ballerup med sine to drenge på tre og fem år. Fritiden bruger hun gerne sammen med sin familie og venner. Hun holder også meget af at løbe. Løbeturene bruger hun til at koble af og få brugt kroppen. Det giver hende fornyet energi i en travl hverdag.
Kontakter
Maria BuggeKommunikationskonsulentKommunikation og marketing
Tlf:87993074mbm@andelskassen.dkDanske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj og 18 afdelinger rundt i landet. I hele organisationen tager vi afsæt i, at vi tror på, at alle har brug for gode relationer. Det er det, der får os til at sige højt, at vi er mere end bare en bank. Vi er mennesker, der interesserer os for andre mennesker. Det præger vores rådgivning af både privat- og erhvervskunder.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
”Det handler om mennesker – ikke bare tal”4.9.2025 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Julie Rosenfeldt Laursen er ansat som privatkundechef i Andelskassen Hobro. Hun insisterer på den tætte kontakt med sine kunder, og derfor glæder hun sig også til at arbejde i en bank tæt på, hvor hun bor.
”Min holdning er, at kunderne fortjener at blive set”1.9.2025 14:54:00 CEST | Pressemeddelelse
28-årige Mathias Markvard Hansen er ny kunderådgiver i Andelskassen Hobro. Han arbejder hver dag for at skabe og fastholde de gode relationer med kunderne.
Andelskassen og Winest indgår i tæt partnerskab29.8.2025 09:41:49 CEST | Pressemeddelelse
Andelskassen føjer endnu et element til sit fordelsprogram til Private Banking-kunder. Et element, der fungerer som en stærk byggeklods i en bredere investeringsportefølje og taler direkte ind i bankens fokus på relationer.
Danske Andelskassers Bank offentliggør tilfredsstillende halvårsregnskab21.8.2025 08:15:26 CEST | Pressemeddelelse
Danske Andelskassers Bank offentliggør i dag et tilfredsstillende regnskab for 1. halvår af 2025, hvor aktivitetsniveauet i banken har været højt.
Ny storkundedirektør med stor passion for erhvervsrådgivning7.7.2025 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Jacob Balling er udnævnt som storkundedirektør i Andelskassen. Han har arbejdet i Aarhus de sidste 18 år, heraf de sidste tre år som centerdirektør i Andelskassen Aarhus C, og har derfor et stort kendskab til både byen og erhvervslivet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum